Velkommen til Roskilde Karateskole. (læs venligst det hele og find det hold der høre til din alder)
Du tilmelder dig klubbens venteliste her. Vi sender dig en velkomst mail og sætter dig direkte ind på holdet. Herefter har du 30 dages GRATIS medlemskab hvor du ser om karate er noget du vil fortsætte med.
Nedenfor kan du læse vores vilkår for at være medlem af klubben.
Al info vedr. medlemskab og kontingent findes her på hjemmesiden. Er karate ikke noget for dig alligevel bedes du skrive til os via “KONTAKT OS”. Herefter vil du blive slettet.
Man kan ikke prøvetræne uden at være skrevet op. Når du har skrevet dig op er du medlem.
Tirsdag:
Er du mellem 5-7 år, skal du tilmelde dig kobraholdet, der træner tirsdag fra 16:30-17:30.
Når du bliver ældre skal du videre til Panda holdet der træner to gange om ugen fra 17.30-18.30.
Forældre til børn på Kobra holdet kan melde sig ind på holdet for forældre og træne “Familie karate” med dit barn. Forældre til Kobra 5-7 år. kontingent er mindre. (300kr halvårligt)
I stedet for at side og kigge og være inaktiv kan du lige så godt være med og få noget træning sammen med dit barn.
Mandag og Onsdag:
Er du mellem 11-13 år, skal du tilmelde dig Traner, der træner mandag og onsdag fra 17:00-18:30.
Er du mellem 14-16 år, skal du tilmelde dig Juniorer, der træner mandag og onsdag fra 17.00-18:30.
Traner og junior træner sammen.
Børn /unge der træner på junior holdet der vil udfordres lidt mere er velkommen til også at træne med de voksne.
Er du 15-17 år kan det være du bare skal starte på voksenholdet.
Tirsdag og Torsdag:
Er du over 15-17 år, eller voksen i alle aldre, skal du tilmelde dig (Voksne Kyu-grader), der træner tirsdag og torsdag fra 17:30-18:45.
Panda er for børn 8-10 år. Træner to gange om ugen tirsdag og torsdag kl 17.30-18.30, når du bliver 11 år vil du få mere ud af at træne på Trane holdet, men er det ikke muligt bliver du bare på Panda holdet. Vi flytter først når vi er enige om det.
Flere forældre til børn på Panda holdet træner på voksen kyu holdet samtidig med at deres barn træner. Vi anbefaler dette når man alligevel sider og venter. Det er fantastisk at ha sammen.
Kontingent:
Der opkræves medlems kontingent to gange om året. 1 oktober og 1 april.
Opkrævning af kontingent foregår via Holdsport. og betalingen SKAL betales manuelt første gang, og her skal du sætte et flueben så kontingentet betales automatisk fremadrettet hvert halve år d 1 april og 1 oktober. Vi ønsker ikke skal bruge tid på at rykke dig og forventer at der betales til tiden. På forhånd tak.
Betalt kontingent refunderes ikke.
For børn og unge under 18 år er det forældrenes ansvar at melde deres barn ud hvis de ikke ønsker at fortsætte deres rejse i karate. Er man ældre end 18 år skal man klare det selv.
Opsigelse af medlemskab sker via “KONTAKT OS” her på hjemmesiden.
Opsigelse af medlemskab skal ske senest 14 dage før 1 april eller 1 oktober , således at vi kan nå at slette dig inden betalingen foregår. Melder du dig ud for sent, skal du alligevel betale . Så derfor – udmeld dig inden skæringsdatoen.
Fuldt medlemskab: Besluttet på Generalforsamlingen 27 marts 2025
1390 kr. pr. halve år.
Svarende til: 232 kr. pr. måned.
Forældre på Kobra holdet, 5-7 år (familie karate med dit barn )
300kr halvårligt
Studierabat: For medlemmer på SU: Fremvis dit studiekort så du kan få studie rabat
1070 kr. pr. halve år. (du skal selv gøre opmærksom på dette og fremvise studie kort)
Svarende til 178 kr. pr. måned.
Passivt medlemskab
Nogen vælger at blive passive medlemmer hvis livet gør at de lige nu ikke har tid/overskud til at træne. Således støtter du klubben og bevare kontakten til klubben. Det er for alle men sker ofte når børn skal på efterskole.
Det koster 200kr pr halvår at være passiv medlem.
Holdsport
Vi bruger HOLDSPORT som medlemsstyringssystem og du skal finde appen HOLDSPORT og få downloadet den til din mobil.
Du SKAL tilmelde dig træning via appen hver gang, og det er også HOLDSPORT der opkræver medlemskontingent.
Sådan finder du Holdsport.dk
Mobil: Har du en iPhone skal du søge appen i app store, og har du en android mobil finder du appen i Google Play.
Pc/Mac via safari eller Chrome.
Har du problemer og har brug for hjælp kan du kontakte info@holdsport.dk
Holdsport har også telefontid mandag til fredag kl. 9.00-12.00
Er du medlem , træner eller forældre og har brug for support er deres nummer 5386 0222
Betilling af og betaling for Gi’er foregår via webshoppen på Holdsport.
Vi glæder os alle til at møde dig og lære dig at kende og træne en masse karate sammen med dig.
På bestyrelse og instruktørernes vegne
Henrik Jørgensen 53552195
Chefinstruktør
Roskilde karateskole